Beta 1


Title Vurdering og sammenligning af vejprojektpuljer og/eller roadpricing i Hovedstadsområdet
Author Rasmussen, Thomas Kjær (Traffic Modelling, Department of Transport, Technical University of Denmark, DTU, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark)
Jensen, Anders Fjendbo (Transport Economics, Department of Transport, Technical University of Denmark, DTU, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark)
Supervisor Nielsen, Otto Anker (Traffic Modelling, Department of Transport, Technical University of Denmark, DTU, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark)
Institution Technical University of Denmark, DTU, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
Thesis level Bachelor thesis
Year 2008
Abstract Resumé Formålet med rapporten har været at undersøge forskellige mulige løsninger, der forsøger at imødekomme de fremtidige traikale udfordringer for hovedstadsområdet. I rapporten arbejdes med et basisscenarie samt tre øvrige scenarier, der inddrager trængselsafgifter og/eller kombinationer af vejprojekter. Basisscenariet angiver en "do nothing" -situation, hvor konsekvenserne af en passiv infrastruktur- politik undersøges. Projektpuljescenariet er en tænkelig konsekvens af en progressiv investeringspolitik, hvor en projekt- pulje fastlægges efter en "trinvis"udvælgelsesproces blandt en række alternativer. I denne udvælgel- sesproces er der primært fokus på de enkelte alternativers samfundsøkonomiske rentabilitet. De to sidste scenarier, Basis RP og Grund RP, undersøger følgerne af en regulerende politik, idet der i disse indføres kilometerbaserede trængselsafgifter. I Basis RP fokuseres udelukkende på trængselsaf- gifter, mens der i Grund RP yderligere udføres en række højpotentielle vejprojekter beliggende i den ydre del af Hovedstadsområdet. Samtlige scenarier er blevet undersøgt i en 2015- og en 2030-situation, og vha. disse undersøgelser er der foretaget vurderinger af de trafikale effekter samt udført samfundsøkonomiske analyser. Den anvendte traikmodel er udviklet ved Center for Trafik og Transport, DTU. Modelnetværket dæk- ker det overordnede vejnet i hovedstadsområdet, som er inddelt i 835 zoner. Rutevalgsmodelleringen foregår som en stokastisk brugerligevægt, og der tages udgangspunkt i turmatricer udviklet i forbin- delse med undersøgelser af Metrocityring-forbindelsen. Turene er fordelt på 5 forskellige kategorier, og der modelleres for et hverdagsdøgn inddelt i syv tidsperioder. Det valgte trængselsafgiftssystem baseres på erfaringer gjort i undersøgelsen "Kørselsafgifter i Kø- benhavn"fra Institut for Miljøvurdering (IMV) samt i det polytekniske eksamensprojekt "Vejafgifter i København - forbedring og optimering af systemvalg". Derfor benyttes en kilometerbaseret trængsels- afgift. Af (IMV) og eksamensprojektet fremgår en række uhensigtsmæssige tendenser, som følger af det valgte system. I et forsøg på at imødekomme disse justeres en zonegrænse ved Saltværksvej, ligesom der, for at undgå udpræget omvejskørsel på Ring 4, plalægges en afgift i den ydre del af hovedstads- omrradet. I arbejdet med trængselsafgiftsscenarierne benyttes efterspørgselseffekter udviklet i forbindelse med (IMV), og disse justeres til det gældende prisniveau vha. en metode udviklet i eksamensprojektet. I de samfundsøkonomiske undersøgelser er metoden anbefalet i den samfundsøkonomiske manual1 forsøgt fulgt på bedst mulig vis, ligesom de væsentligste effekter er forsøgt inddraget. Således inklu- deres tid, kørselsomkostninger, luftforurening og klimaforandringer. Støj og uheld inddrages ikke, idet repræsentative vurderinger af disse kræver sæødeles omfattende undersøgelser. Undersøgelserne af Basisscenariet viser at der vil være store negative trafikale og økonomiske kon- sekvenser forbundet med dette scenarie. Såfremt trafkafviklingen også i fremtiden skal sikres, må der saledes føres en aktiv politik på transportområdet. 1"Manual for samfundsøkonomisk analyse - anvendt metode og praksis på transportområdet", Traikministeriet 2003 De trafiale effekter af projekterne i Projektpuljescenariet ses i form af et lavere antal trængselstimer, på trods af at der afvikles ere ture. Forbedringerne sker imidlertid kun i de ydre dele af hovedstads- området, og trængselsniveauet i de indre dele af hovedstadsområdet er stadig kritisk. En havnetunnel i Københavns havn vil kunne a aste Indre By for bl.a. en del gennemkørende traik, men denne viste sig ikke at være samfundsøkonomisk forsvarlig. På trods af den bedre trafikafvikling i det endelige Projekpuljescenarie, er der i 2030-situationen stor trængsel. Med en nettonutidsværdi på 50,9 mia. DKK er de endeligt inkluderede vejprojekter imid- lertid overordentlig rentable. I trængselsafgiftsscenarierne lægger afgiften en stor dæmper på trafikken, og formuar, modsat vejpro- jekterne i Projektpuljescenariet, også at reducere trængslen mærkbart i de indre dele af hovedstads- områadet. Afgifterne medfører imidlertid den uhensigtsmæssighed, at mange vælger den mest direkte rute som typisk går via de mere usikre sekundære veje. Denne tendens overskygges dog i høj grad af den store trafikreduktion, og trafikken reduceres således på langt størstedelen af vejnettet. Den udprægede omvejskørsel, der i de tidligere undersøgelser fandt sted på Ring 4, synes i nærværende undersøgelse minimeret som et resultat af afgiftspålægningen i den yderste zone. Den store dæmper, som trængselsafgifterne ligger på traikken, medfører at en pulje af de veje, der umiddelbart vurderes som havende størst potentiale, akkurat ikke bliver samfundsøkonomisk rentabel. Desuden gør dette, at behovet for en lille havnetunnel på tværs af Københavns havn er meget lille. På trods af at der opstår et betragteligt nyttetab, er Basis RP og Grund RP imidlertid begge særdeles forsvarlige i et samfundsøkonomisk perspektiv, og de genererer en nettonutidsværdi på 131,85 mia. DKK hhv. 129,88 mia. DKK. Set fra et brugersynspunkt synes afgifterne ikke umiddelbart hensigts- mæssige, idet brugerne oplever betragtelige meromkostninger. Meromkostningen er dog mindst for Grund RP. Der er på de samfundsøkonomiske analyser foretaget følsomhedsberegninger af betydningen af en lavere kalkulationsrente samt provenuets potentiale for mindre skatteforvridning i trængselsafgiftssce- narierne. Beregningerne viser, at resultaterne afhænger meget af disse usikre parametre og effekter, om end de dog ikke giver anledning til andre konklusioner. Derudover er der forsøgt anvendt en alter- nativ metode til beregning af beneits i Projekpuljescenariet, idet denne vurderes mere sammenlignelig med metoden benyttet i trængselsafgiftsscenarierne. Dette giver ligeledes ikke anledning til ændrede konklusioner. Projektpuljescenariet viser at en videreførelse af den nuværende politik er en dyr løsning, der på relativt kort sigt vil give behov for mange yderligere investeringer, hvis fremkommeligheden skal sik- res. Derfor tyder noget på at det kunne være fordelagtigt med en ændret strategi. Undersøgelserne viser at en regulering af biltrakken i form af en kilometerbaseret trængselsafgift vil være en attraktiv mulighed, såfremt systemet konstrueres hensigtsmæssigt og til mindst mulig gene for brugerne. Denne undersøgelse giver to bud på hvordan en sådan regulering kan udføres, således at traikafviklingen sikres uden behov for massive investeringer. De udførte undersøgelser har altså vist, at der er fordele og ulemper forbundet med alle scenarier, og i sidste ende er det op til de politiske beslutningstagere at træffe et valg mellem strategierne.
Keywords Vejprojektpuljer; roadpricing
Admin Creation date: 2008-10-29    Update date: 2011-04-13    Source: dtu    ID: 228109    Original MXD